Serpentin og amfibol: asbestens to mineralgrupper

4 min. læsning
serpentin og amfibol
Bestil asbestanalyse · 39,90 €

+ moms / prøve · PDF-rapport på e-mail samme dag, som prøven når frem

Asbest inddeles i to mineralgrupper: serpentin og amfiboler. Serpentingruppens eneste asbestmineral er chrysotil, hvid asbest, hvis fibre er krøllede og bøjelige. Der findes fem amfibolasbesttyper: amosit, krokidolit, antofyllit, tremolit og aktinolit, og deres fibre er lige og stive. Grupperne adskiller sig i krystalstruktur og kemisk sammensætning, men alle seks asbesttyper er kræftfremkaldende og håndteres på samme måde som asbest.

Denne artikel handler om forskellen på grupperne: hvad navnene betyder, hvorfor chrysotil og amfiboler har forskellige fibre, hvorfor ikke alle serpentiner og amfiboler er asbest, og hvad gruppen betyder i analyseresultatet. Egenskaber og anvendelser for hver asbesttype finder du på siden asbesttyper.

Hvad betyder serpentin og amfibol?

Serpentin og amfibol er brede grupper af silikatmineraler, ikke asbestsorter i sig selv. Begge grupper omfatter flere mineraler, og kun nogle af dem forekommer i naturen i fiberform, altså som asbest. Asbest er dermed en handelsbetegnelse, som også bruges i regelværk, for seks mineraler, når de er krystalliseret som fibre. Hvad fiberform indebærer, forklares i artiklen asbestfiber.

Serpentingruppen

Serpentiner er magnesiumrige silikater, der dannes, når en magnesiumrig bjergart omdannes af vand. Gruppens mest almindelige mineraler, antigorit og lizardit, er ikke fiberagtige. Serpentin, der er krystalliseret i fiberform, er chrysotil, og det er gruppens eneste asbestmineral.

Amfibolgruppen

Amfiboler er en stor mineralgruppe, der findes i mange bjergarter. De fleste amfiboler, som almindelig hornblende, forekommer i undergrunden som ikke-fiberagtige krystaller. To af de fem amfibolasbesttyper er kendt under deres handelsnavne: amosit er fiberagtig grunerit, og krokidolit er fiberagtig riebeckit. Antofyllit, tremolit og aktinolit er mineralnavne, der bruges om både den fiberagtige og den ikke-fiberagtige form.

Hvorfor har chrysotil og amfiboler forskellige fibre?

Forskellen skyldes krystalstrukturen, det vil sige, hvordan atomerne er ordnet inde i mineralet.

Chrysotil: rør af oprullede lag

Chrysotils krystalstruktur består af tynde lag, der ikke lægger sig helt fladt på hinanden, men ruller sig sammen. Resultatet er en hul, rørformet fibril. I bundter er chrysotilfibrene bløde, bøjelige og ofte krøllede, og de kunne endda spindes og væves til tekstiler.

Amfiboler: lige nåle fra kædestrukturen

Amfibolernes krystalstruktur bygger på dobbeltkæder, der løber i krystallens længderetning. Krystallen spaltes langs kæderne, og fibrene bliver lige, stive og nåleformede. Fra bundterne frigives lige fibre, der kan være meget tynde.

Kemisk forskel

Chrysotil er et magnesiumsilikat. Amfibolasbesttypernes sammensætning varierer fra type til type:

  • Antofyllit: magnesium og jern
  • Tremolit: calcium og magnesium
  • Aktinolit: calcium, magnesium og jern
  • Amosit: meget jern samt magnesium
  • Krokidolit: natrium og jern

Det er netop disse forskelle i grundstoffer, der gør, at laboratoriet kan skelne asbesttyperne fra hinanden.

Har gruppen betydning for sundhedsrisikoen?

Amfibolfibre har vist sig at blive længere i lungerne end chrysotilfibre, og især risikoen for lungehindekræft (mesoteliom) anses for at være større for amfibolasbest end for chrysotil. Forskellen gør dog ikke chrysotil ufarligt. Alle seks asbesttyper er kræftfremkaldende, og Arbejdstilsynets regler for asbestarbejde gælder uanset asbesttype. Hvis du er bekymret for at være blevet udsat, så tal med din læge.

Serpentin og amfibol i bygninger

Chrysotil er den mest almindelige asbesttype i byggematerialer. Den er blevet brugt for eksempel i asbestcement (eternit), vinylfliser, lim og tagpap. Amosit og krokidolit er især blevet brugt i sprøjteisolering og brandbeskyttelse samt i industriel isolering. Tremolit og aktinolit var ikke vigtige handelsvarer, men de kan forekomme som urenhed i andre mineraler.

Ud fra materialetypen kan man ikke afgøre, hvilken gruppe det indeholder, og den samme prøve kan indeholde flere asbesttyper. Om naturlige forekomster kan du læse i artiklen asbest i naturen.

Hvorfor er den ikke-fiberagtige form en vigtig forskel?

Da det samme mineral også kan forekomme i undergrunden i ikke-fiberagtig form, kan knust stenmateriale eller stenstøv indeholde for eksempel partikler af tremolit, aktinolit eller antofyllit, som ikke er asbestfibre. Mineralets navn siger altså ikke alene, om der er tale om asbest. I laboratoriet er det både partiklens form og dens kemiske sammensætning, der afgør det.

Hvordan skelner laboratoriet serpentin fra amfiboler?

Semlab undersøger prøverne med JEOL SEM-EDS elektronmikroskop efter standarden ISO 22262-1. Identifikationen bygger på to ting:

  1. Form: på elektronmikroskopets billede ses det, om fibrene er krøllede, bøjelige bundter eller lige, stive nåle, og om de har en fibers proportioner.
  2. Sammensætning: grundstofanalysen (EDS) måler fiberens indhold af magnesium, silicium, jern, calcium og natrium. Ud fra forholdet mellem dem fremgår det, om fiberen er chrysotil eller en af de fem amfibolasbesttyper.

Forskellene mellem metoderne sammenlignes i artiklen analysemetoder for asbest.

Hvad betyder gruppen i resultatet?

Du får resultatet på dansk pr. e-mail, normalt samme dag som prøven når frem til laboratoriet. Der står, om der blev påvist asbest i prøven, og i så fald hvilken asbesttype. Ud fra typen fremgår det samtidig, hvilken gruppe fundet hører til.

  • Chrysotil påvist: materialet indeholder asbest. Nedrivning og bearbejdning planlægges som asbestarbejde.
  • Amfibolasbest påvist: foranstaltningerne er de samme. Nedrivningen udføres af en virksomhed, der er kvalificeret til asbestsanering.
  • Ingen asbest påvist: resultatet gælder prøvestedet og tilsvarende materiale. Andre materialer undersøges hver for sig.

De praktiske foranstaltninger afhænger altså ikke af, om fundet er serpentin eller amfibol. Næste skridt er beskrevet i artiklen positivt asbestresultat, og prøvetagningen i artiklen sådan tager du en asbestprøve.

Hvad koster en asbestanalyse?

Analysen koster 39,90 € + moms pr. prøve, det vil sige 50,07 € inkl. moms (finsk moms 25,5 %), og prisen pr. prøve er den samme for 1–100 prøver. Porto er ikke inkluderet. Du kan bestille analysen online, betale med kort og sende prøven med PostNord til laboratoriet.

Læs også

hvad er asbestanalyse

Hvad er en asbestanalyse?

Hvad indebærer en asbestanalyse, hvordan foregår den, og hvornår er der brug for den? Læs en klar guide, og bestil nemt analyse af din asbestprøve.

Læs mere →
analysemetoder for asbest

Analysemetoder for asbest: PLM, SEM-EDS, TEM og XRD

Asbest undersøges med polarisationsmikroskop (PLM), SEM-EDS, TEM og XRD. Læs, hvad hver metode viser, og hvilken metode Semlab bruger.

Læs mere →
tage asbestprøve

Sådan tager du en asbestprøve

Se en klar vejledning i at tage en asbestprøve. Læs, hvor prøven skal tages, hvordan du pakker den, og hvordan du sender den til laboratoriet.

Læs mere →
hvor mange asbestprøver

Hvor mange asbestprøver skal du tage?

Der tages en asbestprøve af hvert forskelligt materiale, hver lagopbygning og hver renoveringsrunde, ikke pr. rum. Se, hvordan du beregner, og eksempler fra almindelige renoveringer.

Læs mere →

Har du brug for en asbestanalyse?

Bestil en laboratorieanalyse af din asbestprøve online. Svar samme dag, som prøven når frem til laboratoriet.