Asbest blev brugt i stort omfang i danske bygninger gennem store dele af 1900-tallet, helt frem til det generelle asbestforbud i 1986. Forinden var der allerede indført delvise forbud mod enkelte anvendelser. Derfor kan huse, der er bygget eller renoveret før omkring 1986, indeholde asbest i mange forskellige materialer, og derfor leder man stadig efter asbest før renoveringer.
I denne artikel gennemgår vi, hvorfor asbest blev så populært et byggemateriale, hvilke asbesttyper der blev brugt, hvordan brugen ændrede sig gennem årtierne, og hvordan husets egen bygge- og renoveringshistorie hjælper dig med at vurdere, hvor du skal lede efter asbest.
Hvorfor blev asbest så populært?
Asbestfibre er stærke, brænder ikke og tåler varme og kemikalier godt. Fibrene var nemme at blande i cement, spartelmasse, lim og plast, og de gjorde produkterne stærkere og mere varmebestandige. Ordet asbest kommer fra græsk og betyder nogenlunde uudslukkelig. Asbest blev et hverdagsråstof, der blev brugt i parcelhuse, etageboliger og industri.
Eternit og andre asbestcementprodukter
Det mest kendte asbestprodukt i Danmark er asbestcement, som i daglig tale ofte kaldes eternit. Asbestcement blev udviklet i begyndelsen af 1900-tallet, og det blev blandt andet brugt til tagplader, facadeplader, vægplader, afløbsrør og ventilationskanaler. Eternit var billigt, holdbart og nemt at montere, og derfor sidder det i dag på tage og facader på mange ældre huse.
Hvilke asbesttyper blev brugt?
Den mest almindelige asbesttype i byggematerialer på verdensplan var chrysotil, altså hvid asbest. Den blev især brugt i asbestcement, gulvbelægninger, lim og spartelmasse. I sprøjteisolering og brandbeskyttelse blev der også brugt amfibolasbest som krokidolit, blå asbest, og amosit, brun asbest. Antofyllit er en anden amfibolasbest, som især blev brudt og brugt i Finland. Læs mere på siden antofyllit og i artiklen asbest i naturen, der beskriver, hvordan asbest dannes i undergrunden.
Brugen af asbest i forskellige årtier
Inddelingen nedenfor er omtrentlig. Det samme materiale kunne bruges i lang tid, og en bygning kan have lag fra mange forskellige årtier.
Begyndelsen af 1900-tallet: varme og brand
De første asbestprodukter i bygninger blev brugt der, hvor der var brug for modstandsdygtighed over for varme og brand: asbestpap, isoleringsmasser, snore og rørisolering omkring varmerør og kedler. Asbestcement blev tidligt almindeligt på tage og facader.
Efter Anden Verdenskrig: nye overflader og lim
Fra midten af 1900-tallet blev asbest tilsat stadig flere overfladematerialer og limtyper. Gulvlim, plastgulve, vinylfliser, fliseklæber, spartelmasse og fugemasser er typiske asbestmaterialer fra denne periode.
1960'erne og 1970'erne: byggeboomet
I 1960'erne og 1970'erne blev der bygget meget i Danmark, både parcelhuse og etageboliger. I bygninger fra disse årtier kan asbest findes i mange forskellige materialer på samme tid, for eksempel i gulvlim, fliseklæber, spartelmasse, fugemasse, rørisolering og ventilationskanaler. I industribygninger og offentlige bygninger blev der også brugt sprøjteisolering og sprøjtet brandbeskyttelse.
1980'erne: forbuddet
Et generelt asbestforbud blev indført i Danmark i 1986, efter at der tidligere var indført delvise forbud. Hvad årstallet betyder for den, der renoverer, er beskrevet i artiklen hvornår blev asbest forbudt.
Efter forbuddet: asbestens arv i bygningerne
Forbuddet gjaldt nye asbestprodukter, og materialer, der allerede sad i bygningerne, skulle ikke fjernes. Derfor er asbestens historie ikke slut. De gamle materialer sidder stadig i vægge, gulve, lofter og isoleringer, og de kommer frem, når bygninger renoveres eller rives ned.
Også helbredseffekterne viser sig med forsinkelse, fordi asbestsygdomme som regel først viser sig lang tid efter udsættelsen. Dagens regler handler derfor om at finde ud af, om der er asbest, før man river ned, og om at nedrivningen sker sikkert efter Arbejdstilsynets regler.
Hvordan hjælper husets historie dig med at finde asbest?
Når du ved, hvornår huset er bygget, og hvornår det er renoveret, kan du vurdere, hvilke lag der stammer fra tiden før forbuddet. Historien viser, hvor det kan betale sig at lede efter asbest, men kun en prøve viser, om der er asbest i netop dit materiale.
- Find byggeåret, for eksempel i husets papirer, hos ejer- eller andelsboligforeningen eller i kommunens byggesagsarkiv.
- Saml oplysninger om tidligere renoveringer: hvornår badeværelse, køkken, gulve og facade er blevet udskiftet.
- Find ud af, hvilke materialer og lag den kommende renovering omfatter. Under en ny overflade kan der være gammel lim eller spartelmasse.
- Tag en prøve af hvert materiale, der er lagt før forbuddet, og som du vil slibe, bore i eller rive ned. Brug engangshandsker og åndedrætsværn af mindst klasse FFP3, fugt stedet, løsn et stykke på cirka 2–5 centimeter gennem alle lag, pak det i to poser og mærk dem, dæk stedet med tape, og tør området af med en fugtig klud.
- Send prøverne til laboratoriet, og vent på resultatet, før du begynder at rive ned.
Nærmere vejledning finder du i artiklen sådan tager du en asbestprøve. Semlab analyserer prøverne med JEOL SEM-EDS elektronmikroskop, som identificerer alle seks asbesttyper. Resultatet sendes på dansk pr. e-mail, normalt samme dag som prøven når frem til laboratoriet. Hvis der påvises asbest, udføres nedrivningen af en virksomhed, der er specialiseret i asbestsanering.
Hvad koster en asbestanalyse?
Analysen koster 299 kr. + moms pr. prøve (375,25 kr. inkl. moms, finsk moms 25,5 %), og prisen er den samme for 1–100 prøver. Ved bestillinger på mere end 100 prøver kan vi aftale prisen særskilt. Porto er ikke inkluderet i prisen. Du kan bestille analysen online, betale med kort og sende prøverne med PostNord til laboratoriet i Finland.