Asbest blev generelt forbudt i Danmark i 1986. Forinden var der allerede indført delvise forbud mod enkelte anvendelser. Som tommelfingerregel kan huse, der er bygget eller renoveret før omkring 1986, indeholde asbest. Derfor kan det betale sig at finde ud af, om gamle materialer indeholder asbest, før du renoverer eller river ned.
Hvad er asbest?
Asbest er en samlebetegnelse for seks mineralfibre. De inddeles i to hovedgrupper: serpentinasbest, som kun omfatter chrysotil, og amfibolasbest, som omfatter amosit, krokidolit, antofyllit, tremolit og aktinolit. Chrysotil har historisk set været langt den mest almindelige asbesttype. Alle asbesttyper er kræftfremkaldende. Læs mere på siden asbesttyper.
Asbest blev tilsat byggematerialer blandt andet for at forbedre styrken og varmebestandigheden. Problemet er fibrenes ringe størrelse: når materialet går i stykker, kan fibrene følge med indåndingsluften ned i lungerne. Udsættelse for asbest kan forårsage alvorlige sygdomme som asbestose, lungekræft og lungehindekræft (mesoteliom). Sygdommene viser sig som regel først lang tid efter udsættelsen.
Hvornår blev asbest forbudt i Danmark?
Et generelt forbud mod asbest blev indført i Danmark i 1986, efter at der tidligere var kommet delvise forbud. Baggrunden for forbuddet var asbestens sundhedsrisici. Forbuddet gjaldt brug af nye asbestholdige materialer, ikke materialer, der allerede sad i bygningerne. Derfor findes der stadig asbest i mange parcelhuse, lejligheder og andre bygninger.
Heraf kommer en grænse, der stadig bruges i praksis: hvis et hus er bygget eller renoveret før omkring 1986, kan materialerne indeholde asbest. Også nyere bygninger kan indeholde asbest, hvis gamle materialer er blevet siddende i konstruktionen ved en renovering.
Hvor blev asbest brugt?
Asbest blev brugt i danske bygninger i flere årtier før forbuddet og kan findes i mange forskellige materialer. Typiske eksempler er:
- fliseklæber og fugemasser i badeværelser og køkkener,
- væg- og loftspartel,
- plastgulve, vinylfliser og gulvlim,
- rørisolering,
- asbestcementplader, for eksempel eternit,
- isolering og tætninger i ventilationskanaler.
Materialerne ligger ofte i lag: den samme væg eller det samme gulv kan have fået nye overflader flere gange i forskellige årtier. En mere detaljeret liste finder du i artiklen hvor kan der være asbest.
Betyder et gammelt hus altid asbest?
Nej. Selv om et hus, der er bygget før forbuddet, kan indeholde asbest, indeholder ikke alle materialer fra den tid asbest. En lim eller spartelmasse, der ser ens ud, kan være asbestholdig i ét hus og asbestfri i et andet.
Renoveringshistorikken spiller også ind. Badeværelset i et hus fra 1970'erne kan for eksempel være blevet lavet om i 2000'erne, så overfladerne er fra tiden efter forbuddet. Samtidig kan der under de nye overflader være ældre lag, som spartelmasse eller lim, der er blevet siddende. Derfor bør hvert lag, der skal rives ned, vurderes for sig.
Hvorfor betyder forbudsåret stadig noget?
Et helt asbestmateriale er ikke farligt ved almindelig beboelse, fordi fibrene er bundet i materialet. Risikoen opstår, når materialet rives ned, bores i, slibes eller går i stykker. Det er præcis det, der sker ved renoveringer, og renoveringer foregår ofte i ældre bygninger, hvor der kan være asbest. Arbejde med asbest er omfattet af Arbejdstilsynets regler.
Årstallet er dog kun vejledende. Det viser, hvornår der er grund til at mistænke asbest, men ikke om netop din fliseklæber eller spartelmasse indeholder asbest. Derfor kan det betale sig at undersøge de materialer, der skal rives ned, allerede når du planlægger renoveringen, så tidsplanen og udgifterne ikke kommer bag på dig.
Hvordan ved du, om der er asbest i dit hus?
Asbest kan ikke genkendes med det blotte øje, på lugten eller på, hvordan materialet føles. Byggeåret viser, om der er grund til at mistænke asbest, men sikker besked giver kun en laboratorieanalyse. Hvis du ikke kender byggeåret, kan du som regel finde det i husets papirer, hos ejer- eller andelsboligforeningen eller hos kommunen.
- Find byggeåret, og hvornår tidligere renoveringer blev udført.
- Identificér de materialer, renoveringen omfatter. Hvis de er fra tiden før forbuddet, så undersøg dem.
- Tag en lille prøve, og beskyt dig efter vejledningen i prøvetagning. Tag alle lag med, hvis konstruktionen har flere lag.
- Send prøven til laboratoriet, og vent på resultatet, før du begynder at rive ned.
Hvis resultatet er positivt, skal du ikke selv rive materialet ned – brug en virksomhed, der er kvalificeret til asbestsanering. Hvis materialet er helt, og der ikke er nogen renovering på vej, kan det som regel blive siddende. Et negativt resultat betyder, at materialet kan håndteres på almindelig vis. Ved en større renovering, hvor mange materialer skal rives ned, er der som regel brug for en asbestscreening, hvor alle mulige asbestmaterialer gennemgås systematisk.
Semlab analyserer prøverne med JEOL SEM-EDS elektronmikroskop, som identificerer alle seks asbesttyper. Analysen koster 39,90 € + moms pr. prøve, altså 50,07 € inkl. moms (finsk moms 25,5 %), og du betaler med kort, når du bestiller. Resultatet sendes på dansk pr. e-mail, normalt samme dag som prøven når frem til laboratoriet. Porto er ikke inkluderet i prisen. Du kan bestille analysen online og sende prøven med posten.