Fliseklæber er en af de mest almindelige kilder til asbest i ældre huse. Især klæbemassen bag fliser og klinker i badeværelser og køkkener indeholder ofte asbest, hvis fliserne blev sat op før asbestforbuddet i 1986. I denne artikel gennemgår vi, hvorfor fliseklæber er et risikomateriale, og hvordan du finder ud af, om den indeholder asbest.
Hvorfor er der asbest i fliseklæber?
Asbest blev tilsat klæbemasser fra midten af 1900-tallet for at forbedre deres tekniske egenskaber. Asbestfibrene gjorde klæberen stærkere, mere elastisk og mere varmebestandig. De egenskaber var særligt værdsat i vådrum som badeværelser og køkkener, hvor klæberen skulle tåle temperaturudsving og fugt.
Asbest blev brugt i klæbemasser frem til forbuddet. Forbruget var størst i 1960'erne og 1970'erne, hvor en stor del af nutidens etageboliger og parcelhuse blev bygget.
Fliser eller fliseklæber?
Det er vigtigt at forstå, at selve fliserne og klinkerne som regel ikke indeholder asbest. Risikoen ligger i klæbemassen mellem flisen og væggen eller gulvet. Det betyder, at det ikke er nok at løsne og undersøge en flise – prøven skal tages fra klæberen.
Ofte løsner den, der renoverer, en flise og undersøger den, mens klæberen bag den ikke bliver undersøgt. Det er en almindelig og uheldig fejl, for det er netop klæberen, der mest sandsynligt indeholder asbest.
Sådan tager du en prøve af fliseklæberen
For at tage en prøve af fliseklæberen skal du løsne en flise. Lirk flisen forsigtigt løs med en mejsel eller en kniv. Når flisen er løs, skraber eller mejsler du et stykke af klæberen af. Prøven bør være omkring 2–5 centimeter stor.
Brug åndedrætsværn i klasse FFP3 og beskyttelseshandsker, når du tager prøven. Undgå at tage for hårdt fat, da det giver unødigt støv. Læg prøven i en plastpose, der kan lukkes tæt, og skriv tydeligt, hvilket materiale og hvilket sted prøven kommer fra.
Fliseklæber i badeværelse og køkken
Badeværelser og køkkener er de mest almindelige steder med fliseklæber, der indeholder asbest. I begge rum er der mange fliser og klinker på både vægge og gulve, og klæberen under hver flade kan være fra forskellige tider og have forskellig sammensætning.
I badeværelset er fliseklæberen særligt besværlig, fordi nedrivning i et lille rum giver meget støv. I køkkenet er det ofte fliserne over bordpladen og klinkegulvet, der rives ned ved en renovering. I begge tilfælde skal klæberen undersøges før nedrivningen.
Hvad sker der, hvis der er asbest i fliseklæberen?
Hvis analysen viser asbest i fliseklæberen, skal nedrivningen af fliserne og fjernelsen af klæberen udføres som asbestsanering. Det betyder, at arbejdet udføres af en virksomhed, der er kvalificeret til asbestsanering, og med de rette sikkerhedsforanstaltninger – afskærmning, undertryk og personlige værnemidler.
Asbestsanering er rutinearbejde for fagfolk og kan planlægges ind i renoveringens tidsplan. Prisen er rimelig i forhold til den sikkerhed, en korrekt sanering giver. At slibe eller mejsle asbestholdig klæber uden sikkerhedsforanstaltninger er derimod både farligt og i strid med Arbejdstilsynets regler.
Opsummering
Fliseklæber er en almindelig asbestkilde i ældre huse. Før du river fliser eller klinker ned, skal klæberen undersøges med en laboratorieanalyse. Prøven tages fra den klæber, der kommer til syne, når en flise er løsnet, pakkes tæt og sendes til laboratoriet. Ud fra resultatet ved du, hvordan nedrivningen skal udføres sikkert.