Når renoveringen blotlægger et materiale, og du ikke ved, om det indeholder asbest, er den vigtigste beslutning enkel: fortsæt ikke med at bryde det op, før sagen er afklaret. En mistanke betyder ikke, at materialet indeholder asbest, men hvis du fortsætter arbejdet, kan støv blive spredt unødigt.
1. Stop arbejdet netop dét sted
Lad det mistænkelige materiale være så urørt som muligt. Slib, bor, riv eller børst ikke overfladen. Hvis løsnet materiale allerede ligger på gulvet, så undgå at sprede det til andre rum, og hold andre væk fra arbejdsområdet.
2. Find ud af, hvad det er, du undersøger
Skriv rummet, det præcise sted og de materialelag, der hører sammen, ned. En badeværelsesvæg kan for eksempel bestå af fliser, mørtel og fliseklæber. Tag også fotos, før konstruktionen ændres yderligere. Så er det let senere at knytte analyseresultatet til det rigtige sted.
3. Tag en repræsentativ prøve, eller brug en fagperson
Et enkelt, helt materialested kan du sende til laboratorieanalyse. Hvis der er meget støv i arbejdsområdet, hvis materialet er beskadiget på et stort område, eller hvis du ikke kan tage prøven på en kontrolleret måde, så stop arbejdet, og brug en virksomhed, der arbejder med asbest.
4. Vent på resultatet, før du beslutter dig
Laboratorieresultatet viser, om der blev påvist asbest i den prøve, du sendte. Ved et negativt resultat kan du planlægge, hvordan arbejdet med netop det materiale skal fortsætte. Et positivt resultat betyder, at nedrivningen skal planlægges som arbejde med asbestholdigt materiale.
En rolig pause sparer ofte både tid og unødig rengøring. Når du ved præcis, hvilket materiale resultatet gælder, bygger den næste beslutning i renoveringen på fakta og ikke på gætværk.